Emballage

Det skal ikke være nogen hemmelighed at det har været en meget svær proces at gennemskue hvilket valg af emballage, der sætter det mindste aftryk på klima og miljø og som er let at genbruge.

Vi gennemgår her de forskellige emballage-typer vi anvender. Man kan helt sikkert diskutere, hvorvidt valget af det ene eller andet type emballage kunne have været bedre, men vi forsøger her at forklare og argumentere for vores valg.

Vi er også nået frem til den erkendelse, at valg af emballage er en løbende proces, hvor vi må være åbne for at revurdere vores valg, når der kommer ny data eller klare retningslinjer for, hvad der er det bedste valg i forhold til klimabelastning og miljøpåvirkning.

 

Genbrug

Hvad kan du gøre?

Når emballagen er tom opfordrer vi til at affaldssortere og smide det korrekt ud i de rette container, så det kan genbruges til ny miljørigtig emballage. Man skal også huske at adskille lågene og pumperne  fra resten af emballagen.

 

Mindre klimabelastning

Vi forsøger at indtænke mindre klimabelastning og genbrug i alle aspekter af vores virksomhed. Så når du bestiller produkterne i vores webshop sender vi dem i postæsker der er FSC mærket.

Æskerne fyldes med 100% naturlig og genanvendt pakkefyld som giver en god beskyttelse af dit produkt. Pakkefyldet er lavet af stivelse som er bionedbrydeligt. Det betyder at du kan opløse det i vand og bruge det som gødning til dine planter eller smide pakkefyldet i komposten, så det kan indgå i en ny livscyklus.

Se alle produkter her