BEHANDLERE
Se hvem du møder i vores studio
MUNA Studio er en hyggelig økologisk hudplejeklinik, som ligger i en dejlig stor herskabslejlighed i hjertet af Vesterbro i København. Hos os er skønhed, velvære og økologiske produkter uden dårlig kemi i højsæde. Vi uddanner os løbende i forskellige massageteknikker og behandlingsmetoder, med henblik på at skabe unikke behandlinger. Alle vores behandlinger er udviklet af os, og vi bestræber os på, at du føler dig i centrum og lytter til dine ønsker og behov.
Vi har udviklet vores eget hudplejebrand MUNA Skincare. Hudplejeserien er med et højt indhold af økologiske råvarer og vi tilstræber os med at være helt transparente omkring produkternes indhold, så du trygt kan bruge dem.
Jeg er indehaver og grundlægger af Muna Studio (det gamle Mynthe), som har eksisteret i 18 år. Jeg er uddannet holistisk hudterapeut og har med de mange år, en bred erfaring indenfor hud og hudpleje. Jeg har været på en del efteruddannelser og kurser som Cosmofacial, kosmetisk akupunktur, A.L.T bindevævsterapeut, lymfedrænage, kranio sakral terapi, Gua sha, cupping, faceyoga instruktør og massagekurser. Udover mit virke i klinikken bruger jeg også min viden og tid til udviklingen af egen økologiske hudplejeserie, Muna Skincare.
Tanya er uddannet kosmetiker og sætter en stor ære i alle de behandlinger hun laver. Hun er dygtig til at skræddersy det helt rigtige forløb til dig der har udfordringer med din hud, men kan også lave en dejlig velvære behandling som giver fugt og glød til huden. Tanya har en bred viden omkring ingredienser i hudpleje og hvad der vil være det optimale for din hud og kan derfor sammensætte den helt rigtige hudplejerutine som du har behov for. Tanya er udover kosmetiker uddannelsen efteruddannet i massage, gua sha og cupping.
Lilo er vores dygtige elev og er i slutningen af sit uddannelsesforløb. Hun er færdig med kosmetiker uddannelsen i november 2024 og kan derfor udføre alle vores behandlinger. Hun har en passion for hudtilstande, ingredienser og hudplejerutiner og har allerede en stor erfaring særligt med acne-tilstande. Hun kan også sammensætte den perfekte velvære behandling. Hun er varm, imødekommende og hendes gode humør smitter af på alle. Lilo har, udover kosmetiker uddannelsen, deltaget i massagekurser, Gua Sha- og cuppingkurser.